photo sharing and upload picture albums photo forums search pictures popular photos photography help login
Type your message and click Add Comment
It is best to login or register first but you may post as a guest.
Enter an optional name and contact email address. Name
Name Email
help private comment
Steen Hougs | all galleries >> Nostalgia >> Dorthea Christine Borch 1885-1975 > 1952
previous | next
3. juni 1952 Arne Borch Hougs

1952

Dorthea og Fru Lumbye
"Gartnervænget 3, Sønderborg. Klar til afgang"

3. juni. Efter en nats god søvn hentede Arne os præcis kl. 7 hjem til morgenmad, kaffe, rundstykker, smør, honning og marmelade, lys og blomst (Hibiscus) på bordet, kun dækket til os 4, børnene måtte vente i soveværelset til vi var færdige, så kom de ind i nattøjet til deres morgenmåltid, medens vi bar bagagen ned i bilen, og så farvel og vinken til familien på altanen og vi startede turen i strålende sol, kom tilbage 5 minutter efter, da Arne havde glemt sin frakke, men så blev det alvor og vi havde den dejligste tur gennem Gråsten og langs Flensborg fjord til Kruså, hvor pas og pengekontrol gik meget let, bagagen blev overhovedet ikke efterset. Jeg fotograferede ved grænsen, Arne ved starten fra Gartnervænget. – Så ind i das grosse Vaterland, hvor naturen var af den samme art som herhjemme. I Slesvig gjorde vi holdt og beså den smukke domkirke, der fotograferede Arne, så videre gennem Eckernförde (hvor vi kom ind i en regnbyge). Byen var pyntet med alle mulige nationers flag og guirlander; norske soldater gjorde honnør for os, dvs. for vort lille dannebrog på bilen. Inden vi nåede Kiel, var det atter solskin og indkørslen til byen var meget smuk. På den anden side byen fandt vi en dejlig plads til vor picnic, og fik alt frem og tæpper bredt ud, så ville Arne lige kigge på bilen, da han havde hørt en lyd, som ikke skulde være der, og det viste sig, at forfjederen var knækket. Arne mistede appetitten med det samme, og medens Fru Lumbye og jeg spiste lå han under vognen og surrede fjederen sammen med tov og læderrem; han fortalte ikke os, hvor slemt det var, og han hverken bandede eller skændte, hvilket vi bagefter forstod var stor selvbeherskelse, han kørte faktisk med livet i hænderne, medens vi andre uvidende nød den dejlige køretur; men straks i Hamborg forhørte Arne sig hvor der var en ”Renault Vertreter” for at få fjederen udskiftet og da det var omtrent i den anden ende af byen, lejede vi en taxachauffør til at køre derhen, og vi fulgte i hælene på ham; vi fik meget smukke dele af byen at se, men også bombede strækninger, da vi nåede værkstedet, havde de ingen reservefjeder og vi blev anvist en smed (fjeder-smed) der boede i den anden udkant af byen Horner Landstrasse, vi fandt selv dertil, og han og hans svend går så straks i gang med at lave en fjeder, et mægtigt arbejde, der varede fra 4:30 til 9:30, og midt i det hele gik der ild (kortslutning) i de elektriske ledninger så den hverken kunde starte, tændes lygte eller speedometeret virke! Ingen af os gav ondt af sig, vi tog det alle tre med tilsyneladende godt humør, drak eftermiddags kaffe med hjemmebagt kage i smedjen; Fru Lumbye og jeg var på eftermiddags visit hos smedemadam, alle var så venlige imod os, de syntes, det var så synd for os; dels tog det jo et ordentlig haps i vor valuta, dels stjal det tiden så vor rute ikke kunde overholdes. 9:30 var fjederen i orden, så puffede smeden bilen 100 meter hen til en elektriker, der i forvejen var adviseret om det sene tidspunkt, og endelig kl. 10 startede vi ud af Hamburg i måneskin og ad autostradaen til Soltau, hvortil vi ankom 11:20 til et stort dejligt hotel ”Meyns Hotel” og fik fine værelser med al komfort, og glade over, og at vi dog kom sydpå og ikke var nødt til at vende hjem efter 1 dags tur i udlandet, drak vi et glas vin, inden vi forføjede os til ro.


other sizes: small medium original auto
comment | share