Fru Lumbye og Dorthea i Landeck, Østrig
"Et lille hvil i byens anlæg"

[fortsat fra forrige billede]
...op til en lille beplantet solrig plads, hvor vi nød den herlige udsigt på en magelig bænk. Selve byen er fattig, både på varer og i udseende, der fandtes kun 1 nydelig forretning, det var i glas og porcelæn, ikke en eneste slags frugt fandtes der, det er kun Innsbrück, der får, og derfra uddeles det til andre tyrolerbyer, og Landeck havde endnu ikke fået noget. Jeg indleverede 2 ruller film til fremkaldning, det bliver spændende at se hvor galt eller rigtigt belysningerne er beregnet. 2:15 nåede vi til bilværkstedet og bilen var klar til afgang, hvorefter vi vendte næsen hjemad og 3 kvarter efter var vi her, glade for turen, men dygtig sultne, og da det var for sent at få middag (ellers 12:30) dækkede vi bord på værelset og spiste frokost af vort forråd hjemmefra, med øl og the til, og havde en meget rar time, så vaskede vi op og gemte af vejen og gik så hver til sit for at hvile, så på landkort, læste i rejsebøger og tog den rigtig med ro. Det har været den mageligste dag på hele turen. Til aften (kl. 7) fik vi sellerisuppe, kalvesmåkød stegt med løg og paprika løse kogte ris og grøn salat til, bagefter dessert, indbagt hindbærfromage i sandkagedej. Efter middagen op hos os selv til vor egen kaffe, som vi sad og sludrede over til kl. 10 – I Landeck fandt jeg en 5 Schilling på gaden.

10. juni: Atter en dejlig dag med det skønneste vejr, som er vi benyttede til at køre til Innsbruck i; startede lidt før 10 lige efter morgenmaden, vejen gik ad den nu kendte, men derfor lige skønne vej gennem Landeck og så videre ad den vidunderlige alpevej, følgende Inn-flodens løb og bugtninger i den smukke Inn-dal, uafbrudt og overalt omgivet af alpernes mægtige bjergkæder, dels skov dels snebedækkede tinder, en frodig dejlig grøn dal med idylliske alpebyer og mange mærkelige formationer af klippetoppe, hvorpå der ofte øverst knejser en valfartskirke; en af de mest særprægede er toppen med klosteret Kronsburg, ikke langt fra Landeck; i 2 timer nød vi køreturen, så var vi fremme i Tyrols hovedstad, det var morsomt at se byen igen, dens beliggenhed er jo enestående skøn, og selve byen har endnu sit fornemme præg, selv om noget var bombet, især omkring banegården, men ellers var den elegant og med smukke forretninger, fra hver en gade udsigt til skov eller sneklædte høje bjergtinder og flodpartiet og Maria Theresenstrasse var meget smukke; der var en del af konfektionsforretninger med – især smukt undertøj – og så smykker og ”turist” souvenirs, men alt var meget dyrt (omregnet i danske penge også). Men vi fandt et spisehus, mest for studenter, der kom med deres middags-abonnementbillet, og vi sad sammen med dem ved lange med voksdugsbeklædte borde og fik dagens middag: suppe med æggestand, stegt svinekam med ris, kartofler, grøn salat til , og så 2 glas øl og 1 Apfelwein, med drikkepenge 10 Shilling for hver (2.70 kr.), derefter gik vi videre til flodgaden ad Herzog Friederich Strasse, hvor Fru Lumbye og jeg satte os på en bænk, medens Arne gik tilbage til banegården efter bilen og kom og hentede os, vi fordrev tiden med en is og kirsebær, - der fandtes ikke en banan eller appelsin, det eneste vi så var kirsebær og 2 steder jordbær (til 4 danske kroner pundet), nej Tyrol er et fattigt land imod Tyskland, kun på naturskønheden er det rigt, og dog er det vist gået meget frem siden 1945, vi var inde på en udstilling (fri entre), som viste fremgangen og forskellen på før og nu; da Arne kom kørte vi videre gennem det fine kvarter af byen ud til Hungerburg Banen, vi vilde først have været med tandhjulsbanen til Hungerburg og så med svævebanen til Hafelekar (2300 meter), hvorfra der skulle være en storslået udsigt over alperne, men så var svævebanen gået i stykker, og derfor vendte vi og kørte rundt gennem andre gader, forbi teatret, bl.a. og så stadig i sol – hjemad igen ad samme smukke vej med så dejlige belysninger. I Landeck var vi inde og hente mine to film, som var blevet fremkaldt, og som vi var meget spændt på, om belysningen var rigtig, og de så tilfredsstillende ud, så nu går vi videre i fuld fortrøstning 5:45 var vi hjemme; jeg fik strøget de kjoler, jeg endnu manglede, gjorde mig i stand til middagen klokken 7. Da var vi 3 flyttet et helt andet sted hen end vort hyggelige hjørnebord, idet der var dækket i hestesko form til hele rejseselskabet, da de fejrede afsked, de drager af i morgen tidlig klokken 4:15, de drak næsten alle vin til maden, den ene holdt tale for rejselederen, og han talte igen for ”selskabet” og bagefter skulde de ned i baren (kælderen) hvor der kom tyrolere og jodlede, sang og spillede for dem. – Vi tre gik op på værelset og nød vor hyggelige ”Efter Middag Kaffe” og passiarede et par timer, og nu skal vi sove; - det er snart midnat – Middagen herhjemme bestod af den uundgåelige suppe, benløse fugle med kartoffelmos og grøn salat og en appelsin som blev betragtet med stor andagt hernede.