4. juni 2005

Saa er jeg naaet frem til New York City efter en omvej omkring Newark og Hawthorne NJ, hvor jeg har soegt efter et sted at bo, finde en lejebil og i det hele taget falde til et par dage. Lige nu sidder jeg paa internet-cafe paa Manhattan i Chinatown 7th Avenue. Der er solskin og cirka 25 grader varmt og herligt vejr.

Jeg har lige hentet min billet til koncerten d. 22. juni i Carnegie Hall med Keith Jarrett Trio (hvem ellers, skal I alle sige!). Jeg glaeder mig meget, endda rigtigt meget.

Jeg har allerede vaeret downtown Newark i ghettoen (efter sigende et af de svaerest belastede kvarterer). Jeg moedte 2 hjemloese i Newark allerede den foerste aften. Jeg gav mad og benzin til George og Nareen, et sort aegtepar, meget fattige. De gav en rundtur i deres kvarter i ghettoen. Det var nogen af en start på min USA-tur.

hejsa fra rob

4. juni 2005

Naa jeg blev lige afbrudt, da min tid paa kreditkortet udloeb

Jeg har inlogeret mig paa motel Towne House i Elmwood Park, NewJersey cirka 1/2 times koersel fra NYC centrum.

Jeg synes, at jeg allrede har moedt en masse mennesker. Bl.a. en aghansk flygtning med en noget saer historie. Han var ansat af US Government gennem Voice of America i borgerkrigen i Afganistan for at hjaelpe radioen med at oversaette muslimsk radio. Saa fik han naervesammenbrud af at se saa meget elendighed, og regeringen "fik ondt af ham" og gav ham og hans familie indrejse i USA. Han hader USA og isaer de sorte og venter bare paa at komme hjem igen. Han er blevet skilt pga. sine problemer og drikker en del, selvom han ikke maa for Allah, som han siger.

Jeg har desvaerre ikke haft mulighed for at uploade nogen af mine billeder endnu, da internet-adgang saert nok er vanskeligt her. Men tro mig, jeg skam taget gode billeder :o)

Naa, jeg vil ud i "The Jungle" igen, som een af gaesterne paa motellet kalder Manhattan. Der er meget varmt nu, saa mon ikke jeg lige tager mig en kold oel et sted.

Hav det godt saa laenge alle sammen. Jeg har det godt. Om cirka 3 uger gaar turen videre vestpaa.

Kaerlig hilsen Robert :o) skriver snart igen.

Ps.> min lejebil er en Kia Rio med automatgear (chic lille guldfarvet ting!), hvor jeg ind imellem kommer til at traede paa bremsen, fordi der ingen kobling er.

14. juni 2005

Tak for hilsen

Sig tak til Store Boelle, fordi han taenkte paa mig mht. noget dansk. Jeg mangler dog ikke noget herovre, bortset fra en koelig nat nu og da.

Jeg kunne godt taenke mig at hoere Boelle 2 snakke, saa det kan vaere,at jeg ringer ham op een af de naermeste dage for at tale lidt med ham. Sig til ham, at der er baade mange og store traktorer og for slet ikke at tale om de kaempe lastbiler i alle straalende farver, hvor man bare bliver blaest omkuld af deres kaempe horn!!!!!!!!

Jeg sidder naer Times Square paa netcafe lige nu og besvarer mails. Der er stadig meget varmt, omkring de 35 og meget fugtigt. Det hjaelper dog lidt, at det blaeser i dag.

Det lyder godt, at I skal tilde varme lande i ferien. Saa skal Boelle 2 nok i vandet hver dag???

Glaeder Lukas sig?

Jeg smutter igen. Jeg har det rigtig godt og er begyndt at planlaegge min tur vestpaa. Jeg vil foerst nordpaa modCanadaog rundt om de store soer og ned til Chicago og derfra vestpaa.

Naa, jeg vil ud at gaa lidt rundt i mylderet. Jeg skal forsoegeat finde en atlasbutik her i naerheden, der har verdens bedste atlas - Rand McNally.

Hav det godt og hils omkring Jer.

Kh Obert

15. juni 2005

Hej alle

Det var dejligt at tale med nogen af Jer i fonen forleden - selvom det nok bliver dyrt, naar naeste fonregning kommer, men pyt nu med det.

Jeg er stadig i NYC/New Jersey og tager ind til Manhattan hver dag. I dag er det knap saa varmt og blaeser lidt saa det svaler. Jeg hoerer, at det regner hver dag i DK - aah bare det var os!!!!!!

Jeg har nu fundet en god atlasbog og foeler mig lidt friere til at tage rundt omkring. Ellers er det jo en saa stor by, at det er helt umuligt at finde rundt uden saadan en hjaelper. Jeg planlaegger at tage ovre til Jersey-siden af Manhattan for at tage natbilleder af skyline af Manhattan.

Jeg har tabt min kaere dagbog med pas, visa og hele molevitten i. Det er det skide fotohalloej! Jeg var inde hos en fotohandler for at faa taget kopier af mine billeder til en cd-rom. Jeg tog dagbogen op for lige at skrive et par datoer paa nogle billeder. I heden og traengselen glemte jeg at laegge det tilbage i rygsaekken, og psst vaek var det. Men jeg har nu naesten faaet det hele ordniet med den danske ambassade i formiddags. Saa skal jeg bare vente paa det nye pas med posten.

Kh Robert, for nu er mit internetkort paa 20 min. ved at udloebe.

Jeg har det rigtig godt bortset fra en kort krise i weekenden uden pas og uden penge. Men nu er det hele ok og solen skinner jo - og pas og penge er jo i grunden kun nogle papirer, ikk? :o)

vi hoeres ved og der er kun 1 uge til Keith Jarrett-koncerten

18. juni 2005

Hej alle

Foerst tak til dem, der har skrevet - altid rart med hilsener.

Jeg har det godt og bor stadig i Elmwood Park, men taenker paa at flytte. Det er et noget uroligt sted med raaberi og renderi om natten. I gaar morges laa der et blodigt t-shirt paa jorden foran indgangen. Personalet havde set det, fordi de snakkede om det. Men de gjorde ikke noget for at fjerne det.
Da jeg sad i lobbyen og fik min kaffe og smoeg, loed der et ordentligt droen, og vand flossede ned fra loftet, og en loftsplade faldt ned. Manden fra receptionen kom loebende og fandt nogle affaldsspande og stillede ind under, men han tog det bare helt koeligt og gik bare tilbage til sin indbrudssikrede boks ved indgangen og lod vandet loebe. Dagen efter stod det der endnu, selvom vandet ikke loeb mere - han taenkte nok, at der ikke var mere vand i - ha ha :o)
Der er en fyr fra Maine, der gerne vil vaere venner med mig, men han er kun ude efter mine penge, fordi han hele tiden siger "hey, do You have 20?" Han stod og gennembankede moenttelefonen forleden, og personlaet stod bare og lod som ingenting. Ham er jeg ikke tryg ved, selvom vi havde snakket om at tage paa ture rundt i omraadet, fordi han er godt stedkendt.

Da jeg var i Chinatown i forgaars, stod der en fyr og lavede video paa gaden. Vi kom i snak om foto, hvor vi kom fra osv. Han vil godt hjaelpe mig med at koere rundt de gode steder og tage nogle gode billeder. Han hedder Richard Yeh og kommer fra Syd-Korea, men har boet her siden han var 12. Han bor i Queens og siger, at der er meget mere spaendende der en Elmwood Park og Manhattan til sammen. Jeg skal lige til at skrive til hans mail om lidt, saa vi kan komme i gang med at faa lavet nogle flotte billeder - bl.a. aftenbilleder af Manhattan skyline fra Jersey- og Brooklyn-siden.

Naar jeg har koert fra Elmwood Park med bus herind til Manhattan, har vi koert gennem en bydel, der hedder Union City. Det er en bydel med en koncentration af cubanere. Der er rigtig meget atmosfaere der, saa jeg skal ogsaa staa af bussen der og vade lidt rundt.
Det ender nok med, at jeg bliver i NYC-omraadet 1 uge mere, fordi der er saa fedt her, naar man kommer hen til de forskellige bydele.

I gaar var jeg oppe Empire State Building. Jeh havde ellers lovet mig selv, at jeg ikke vil de steder hen, hvor der er mange turister. Men lige pludselig stod jeg udenfor og ville bare lige pludselig proeve. Det tog naesten 2 timer at staa i koe, men var hele ventetiden vaerd. Jeg tod et panoramabillede hele vejen rundt, som jeg haaber, at I kommer til at se paa min (en slags) hjemmeside paa Pbase.com. Da jeg havde taget billederne, skulle jeg lige have en kop kaffe, men det havde de ikke engang. Saa jeg gik paa toilettet istedet, fordi Bruno ville til svoemning. Paa vej gennem koeen hen til elevatorerne fik vi taget billeder foran et stort maleri at bygningen og fik en seddel i haanden, hvor der stod, at vi kunne faa billedet udlevet paa vej ud. Efter turen paa toppen gik vi gennem nogle sluser, hvor de udleverede billeder, og jeg bad om mit billede. Pigen satte nogle bloede magneter paa bagsiden og satte et stort kryds paa dem med tusch. Saa skulle vi gennem en metaldetektor og selvfoelgelig bippede det pga. de magneter. Foran meig stod lige pludselig en kaempestor sort mand og bad om mine billeder, fordi de bippede. Jeg sagde, at det bippede, fordi jeg havde en masse metal i ryggen, hvilket jo passer som I ved. Men det troede han ikke paa og rev minne billeder ud af haanden paa mig og gennede mig ud. Jeg fattede ikke en pind, men turde ikke brokke mig, fordi han saa sur ud og havde kaempe naever.

Efter turen i de hoejere luftlag gik jeg sydpaa mod Brooklyn Bridge/Manhattan Bridge for at se, om der skulle vaere nogen der, der spillede bridge, men det var der ikke nej nej nej undskyld jeg kunne ikke lade vaere!!!!! Nej, jeg gik sydpaa gennem East Village/Chinatown for at naa de broer, fordi Richard Yeh havde fortalt om dem. Men det endte med, at jeg gik rundt i skumringen i de mest stemningsfyldte kvarterer paa Manhattan; Soho, Tribeca, Greenwich Village, Lower East Side osv. Det blev den skoenneste aften indtil nu i de helt fantastiske bydele - ikke bedre end Amsterdam, men naesten. Fortovscafeer med levende musik, dejlig mad, glade mennesker - hold da helt op, det var toppen af mit ophold i NYC indtil videre. Saa jeg skal derhen igen helt sikkert.

Richard vil ogsaa gerne hjaelpe mig med at lave den der video, hvor jeg koerer rundt paa Manhattan om aftenen med stille jazzmusik i bilen. Han synes, det er en fed idee. Om dagen skal det vaere med hurtigere og funky musik, saa det bliver spaendende. Jeg har allerede koebt videooptager, men mangler at faa lavet noget installation til forruden, men har snakket med en mekaniker ovre i Garfield NJ.

I mogen skal jeg lige oeve mig lidt i at koere bil herinde paa Manhattan, fordi det ellers er saa hektisk paa hverdagene. Jeg staar tidligt op, faar noget speedfood paa vej herind og triller lidt rundt, ogsaa gerne ovre til Queens eller Brooklyn.

Ellers er der ikke saa varmt her mere som for 1 uge siden. Der er kun ca. 20-25 derude nu og letskyet, saa det er en lettelse. Lige nu skal jeg ovre til Hennes & Mauritz og koebe lidt paent toej til Jarrett-koncerten, fordi jeg kun har rejsetoej. Phyllis fra receptionen paa motellet vil godt sy buksebenene, hvis de er for lange.

Phyllis er en soed dame paa ca. 55 fra West Virginia, der sidder og hoerer gammeldags countrymusik paa baandoptageren derinde i sit indbrudssikre bur, medens hun sidder og smiler. Vi snakker meget sammen, men hun kan ikke rigtig fatte, at jeg er fra DK og ikke Tyskland. Hun mener helt bestemt, at DK ogsaa er Tyskland, medens alle andre tror, at DK er Sverige. Vi snakker fint sammen og gerne laenge. Hun er den mest normale paa det motel. Jeg kommer ti lat savne hende, naar jeg rejser. Hun havde reddet mig fra at blive smidt ud i gaar. Bestyreren var blevet gal over, at jeg ikke havde betalt 1 uge forud, selvom jeg havde bedt personalet om selv at huske mig paa det. Saa var det gaaet ud over en lille tynd mexikansk kvinde (ansat), som han plejer at afreagere paa. Han er inder og dum og er forelsket i mit digitalkamera og snakker ligesom Peter Sellers i "Festen" (den med elefanten). Naar jeg fortaeller ham, han lyder ligesom P. Sellers, griner han over hele hovedet og laenge og spoerger bagefter, hvem det er - ogsaa selvom jeg har forklaret ham det 117 gange.

Naa nu vil jeg lige ovre til H&M og toejshoppe. Til Jer, der skriver til mig paa mailen og som jeg desvaere ikke svarer vil jeg sige tak. Det er altid at hoere fra Jer. Men jeg kan nok ikke svare alle, da det er ret svaert at komme til pc/internet her ovre. Jeg haaber i baerer ovre med mig og skriver igen alligevel.

Se nu fik jeg jo skrevet et langt brev, fordi der er god plads herinde paa netcafeen i dag. Der var slet ikke plads igaar.

Kan I have det godt saa laenge til vi skrives igen.

Kaerlig hilsen Robert :o)

21. juni 2005

hej alle

tak til dem, der har skrevet mails - dejligt at hoere fra jer!!!!!!

min dagbog med pas og hele pivetoejet er nu naesten igen i min haender!

en flink dame fra bank of america-afdelingen i fair lawn har skrevet til mig, at de har min dagbog og at de passer godt paa den, til jeg henter den.

jeg tror, jeg giver hende en dollar i findeloen, naar jeg kommer derovre. jubii!!!

tid til en lille sjov historie fra motellet og de skoere folk derovre:
jeg sad i morges nede i lobbyen og fik min kaffe og smoeg. saa kom bestyreren (ham fra indien) hen til mig og var saa glad og satte sig over for mig.
han spurgte lidt til mit forsvundne pas og mine ture til manhattan. han spurgte ogsaa, om jeg blev en uge mere eller hva. jeg svarede, at det ville jeg gerne, fordi jeg ventede paa brev fra den danske ambassade og at de havde min adresse dertil.
han spurgte lidt til, hvad jeg skulle de kommende dage. jeg fortalte om koncerten i morgen aften og at jeg ville ned i byen og koebe noget lidt paenere toej. han blev nysgerrig og spurgte, hvad billetten havde kostet. jeg svarede 80 dollars. han gjorde store oejne og aaben mund og var meget overrasket. han spurgte lige pludselig, om middagen var med i prisen, og jeg svarede nej det goer det ikke. det blev han meget meget fortoernet over og sagde lige pludselig, om han ville ringe ind til carnegie hall for at hoere, om det kunne passe, at middagen ikke var med i prisen. jeg sagde at det var det ikke og han behoevede ikke ringe. han insisterede paa det og jeg maatte daempe ham ned. han faldt lidt til ro, men tog sig stadigvaek til hovedet.
for at tale om noget andet sagde jeg, at jeg havde glemt hans navn og han svarede etellerandet noget med saminwarthan khankrawhitam og sagde saa cool og elegant til sidst;

"but just call me Sam"

med et lille vift med haanden. det var saa skide fornemt sagt, at jeg naesten tilgav ham for at vaere saa dum at hoere paa nogen gange, naar han hakkede paa sine stakkels underbetalte ansatte.

saa alt er godt og som det skal vaere, eller som de siger paa groenland:

is og fis det hoerer sammen,
her er altid fryd og gammen,
pis og lort,
groenland det er stort

hilsen robert

22. juni 2005

til dem i nr. 45

tak foerst og fremmest for billederne - de ser saa seje ud de boeller, jeg blev meget glad for billederne og de vilaldrig blive slettet fra min hotmail

tak for oplysningen om oekonomi og tak for laan af penge

sidder lige ved times square ved siden af madame tussueau' s voks musem og skriver etpar mails, foer jeg lige gaar ovre til carnegie hall for at tjekke, hvornaar jeg skal vaere der. bagefter skal jeg ovre til yum yum hong kong restaurant og have min yndlingsret kylling med carryris og maaske en enkelt fremmed oel, foer jeg gaar videre til en stille cafee og nyder en kop kaffe indtil koncerten.

jeg glaeder mig virkelig, taenk at opeleve jarrett paa hjemmebane

hils boellerne og jeg haaber de bliver glade for deres gaver i morgen og jeg haaber, at det spil er let at starte og bruge for storeboellen

hilsen robert og tak igen

25. juni 2005

Hej alle

I dag har jeg det ekstra godt, fordi mit gudbarn Boelle 2 har sagt DARDOR [traktor] til mig i fonen. Hvor jeg dog savner ham og Lukas. Jeg blev glad for at hoere, at mine gaver til dem blev vel modtaget.

Jeg er blevet saa glad for NYC, at jeg bliver 1 uge mere. Der er stadig meget at se. Jeg bor stadig paa motel i Elmwood Park, selvom de bliver mere og mere skoere derovre. Lige nu sidder jeg paa et tjept internetcafee i Soho. Et laekkert kvarter.

Onsdag aften var hoejdepunktet i ophaoldet, da jeg var til Keith Jarrett-koncert i det kaempestore Isaac Stern Auditorium i Carnegie Hall. Taenkt at sidde der i 2. sal i den 7 etager hoeje kaempesal med eminent lyd og hoere gutterne paa hjemmebane.
Det kan godt vaere, at de sidste maaneder har vaeret et miskmask af rejseforberedelser, nye indtryk og al det andet. Men kaos blev aflyst af klarhed, da de lagde ud med en perlefrisk udgave af Tennessee Waltz. Der sad jeg i tidloeshed i den store sal med lukkede oejne og lod mig rive med af mit yndlingsorkester.
Jeg kunne se fra min plads, at der var ledige pladser nede i salen. I pausen sneg jeg mig forbi kontrolloererne og fandt en plads i 13. reakke med bedre lyd og syn.
Der skete det forunderlige, at under klapsalverne efter 1. xtranummer var der nogle faehoveder, der tog billeder, selvom det var blevet sagt, at det var forbudt. Jarrett har noget med oejnene, saa herren ikke kan taale blitzlys, saa han greb mikrofonen og skaeldte foerst ud hoejlydt og skyndte sig til flyglet og i arrigskab startede paa en hidsig udgave af Monks Straight No Chaser, som de koerte ud i en freeform-udgave, som ikke var hoert foer. Hvad kan man lerer af det? Hav altid kameraet klar!
Saa sluttede de selvfoelgelig af med When I Fall In Love, saa der ikke var et oeje toert. Du skulle have vaeret der, Poul Flou.

Faktisk sidder jeg her efter en aften i Blue Note med Abbey Lincoln med kvartet. Taenk at hoere den aegte vare paa det mest beroemte spillested i verden. At se og hoere den skroebelige 75-aarige kvinde med moerk og haes stemme synge saaa inderligt, at man naesten kunne se Billie Holiday ved siden af hende. Jeg ventede pa Strange Fruit, men den kom ikke. I stedet sang hun sin egen strofe Keep Your Eyes Wide Open, Let The Sun Shine Through, som jeg kender saa godt fra pladerne. Alletiders og den kan jeg leve laenge paa.

I morgen aften gaar tuen til Knitting Factory, hvem der saa maatte spille der. Men hvis jeg kender denne jazzby, saa bliver det ogsaa noget godt. Jeg taenker at gaa tur i Central Park og i Guggenheim-museet, som ligger lige ved siden af.

Jeg vil til at slutte nu, for tiden gaar hurtigt i denne by.

Jeg maa nok sige farvel til byen om nogle dage, men der er meget mere der venter.

Hav detgodt alle folks og held og lykke med Jeres ferierejseforberedelser. Husk at moede verden med aabent sind, og verden vil tage godt imod Jer. Men det ved I vistnok allerede.

Kaerlig hilsen Robert

27. juni 2005

Hej alle

Jeg sidder vejrfast paa netcafeen ved Times Square. Det pisser ned udenfor. Da jeg skulle med bussen herind til middag, opdagede jeg, at jeg ikke have min regnjakke med. Jeg kunne se regntunge skyer over Manhattan. Jeg var lige ved at rende tilbage til motellet ikke langt fra busstoppestedet efter jakken, og saa kom bussen til syne nede ved Route 46. Nu sidder jeg er og venter paa en pause i regnen, saa jeg kan komme hen til B&H Photo og koebe et genopladeligt bateri til mit videokamera.
Jeg var omkring kvarteret ved Central Park igaar og baksede med at saette videokameraet op i nakkestoetten paa hoejre forsaede, saa jeg kunne filme, medens jeg koerte. Jeg havde et xtra batteri med, som jeg satte i, da det gamle gik ud ret hurtigt. JEg kunne se (Det er et elendgt tastatur, jeg har sat mig ved), at der var en fotoforretning lige overfor. Jeg rendte derind og koebte et genopladeligt batteri. JEg satte batteriet i videokameraett og koerte ned ad Broadway. Da jeg naede ned til nogen-og-34-fte gade, opdagede jeg, att kameraet var slukket. Jeg sad der i en trafikprop og tog batteriet af. Saa var det bare et almindelgt batteri. FYren i forretningen havde taget roeven paa mig. JEg taenkte paa at koere tilbage til forretningen for at brokke mig, men det er ikke lige saadan i mylderet, saa jeg vendtee naesen hjemad.

PAa vej opad FRanklin D.-Motorvejen langs Manhattan saa jeg et skilt med Central Park og drejede fra. SAa gik jeg ind i Parken med fotoapparatet og gik derinde i et par timer og fik nogle fine billeder. DER var en masse mennesker derinde saadan en soendag i det gode vejr. PAA vej tlbage til bilen var der en kinesisk udseende pige, der var ved at fiske en slags frisbee ned fra et trae for en fyr paa den anden side af et hegn. Jeg tog en lang kvist til hende, og hun fik den ned. Hun spurgte, om jeg var proff fotograf, hvor jeg kom fra osv. Det viste sig, at hun lige var flyttet til NYC fra virginia og havde en dansk mor og en kinesisk far< hun blev helt vild efter at hoere noget om danmark, DA HUN HAVDE boet i KOEbenhavn i laengere perioder, bl.a. gaaet paa gymnasiet der. Jeg snakkede gebrokkent amerikansk og hun gebrokkent dansk og vi grinte lidt af hinanden og havde det skaegt. Hun var skidesoed, men forsvandt i mylderet som saa mange andre, jeg havde moedt.

Saa gik jeg tilbage til bilen til en parkeringsboede i forruden paa 65 $, selvom en mand havde frtaltt mig, at jeg godt kunne parkere der gratis om soendagen aaev.

Jeg koerte op ad det maeegtigee Amsterdam Avenue og kom til at tage en forkert frakoersel og endte ude i barske kvarter The Bronx. Uha sikke toff kvarter, hvor de haarde drenge stod paa gadehjernerne og kedede sig. Selv strisserne koerte rundt og kedede sig i deres biler. Jeg koerte lidt forvirrret rundt, men stod ud af bilen og gik hen til nogle af de haarde drenge. De var da temmelig harmloese og venlige og forklarede mig, hvor jeg skulle koere hen.
Jeg fandt ret hurtigt tilbage mod retningen af George WashingtOn-broen og naaede hjem, foer det blev moerkt. JEG maa have en fin stedfornemmelse.

JEG KAn en anden ret sjov (ELLEr soergelig) historie fra bussen fra forleden.
JEG stod og ventede paa bussen en sen aften ovre i BUStransit, da en klovn med malet ansigt kom op fra rulletrappen. JEG STOD SIDST i koen og han stillede sig bagved mig. VI KOm i snak og jeg sagde, at jeg havde set ham foer. Det viste sig, at han flere gange om ugen tog ind til Manhattan ude fra NEW JERSey for at "put a smile on some of those sad faces" (som han sagde) ved at staa paa gaden og klovne lidt. HAN VAR 76 aar, PENSIONERET STATSANSAT FOR 13 aar siden og syntes, at han stadig kunne bidrage med lidt humor og et lille smil her og der i den by, hvor han er vokset op og stadig elsker.
Han VAR EN "SAD clown" kunne jeg se, ihvertfald den aften. OM HAN var traet efter en lang klovnedag eller soergelig for verdens tilstand turde jeg ikke spoerge om. VI SNAKKEDE I lidt videre i BUSSen. Jeg lod ham vaere i fred, da han sad og hang lidt med mulen, og saadan skulle det nok vaere. Efter lidt tid stod han af bussen, og gik ud i moerket uden at sige farvel.

EELLers er jeg i gang med at forberede rejsen nordpaa mod Canada. Jeg tager nok afsted, naar jeg har fundet en anden bil at leje. SAlam har lovet mgi at hjaelpe mig med at finde en lejebil, men han har lidt for ofte toemmermaend, selvom han ikke maa for Allah.

Jeg har det godt og glaeder mig til at komme videre paa turen. Jeg tog den anden vej ud vestpaa ud af rute 46 (DEN ANDEN VEJ ER IND MOD NYC) den anden dag og endte efter en halv times koersel ude ved en flod ved skoent landskab paa graensen til Pennsylvania. HVis der er saadan noget natur forude paa turen, saa glaeder jeg mig ihvertfald meget.

Hilsener fra Rob on a rainy day at times square og undskyld staveefejlene pga. tastaturet.

Kaerlig hilsen Robert

28. juni 2005

Hej Eigil

Jeg har lagt maerke til, at mine rejsebreve ikke naar frem til Kiirsten Hassing (du ved hende moren til Lille Ellen du ved hende den lille soede). Jeg ringede til hende for at sige det, men hun var ikke hjemme. I stedet snakkede jeg med Allan, som ikke har noget imod, mine rejsebreve gaar igennem hans mail. Det goer da heller ikke noget, at han ogsaa laeser dem.

Vil du goere mig den tjeneste at sende alle de mails, jeg har sendt til alle (siden jeg rejste) til Allans mail. som er

allanrank@tdcadsl.dk

saa Kirsten ogsaa kan laese dem, Hun bad nemlig saa inderligt om at huske at skrive, naar jeg rejste. Det er aergerligt, at hun ikke faar dem , bare fordi hendes mail er fuld/ikke toemt. jeg har nemlig ikke selv regnet helt ud, hvordan man videresender allerede sendte mails fra min Hotmail.

Ellers gaar det godt her, og jeg kan maerke, at jeg maa se at komme videre, selvom jeg aldrig bliver faerdig med NYC. Jeg pakkede en del breve + en lille pakke med diverse; det jeg har koebt, gaver til dig og Lene plus lidt mere. Det bliver nok ialt 6-7 ting, som kommer med posten om en uges tid. Jeg haaber ikke, at jeg tager for meget af Jeres tid, naar I skal hente dem. Jeg har nu en aftale, at naar I rejser paa ferie, saa har Peter Olsen (ham musikeren) ikke noget imod at faa/hente post for mig. Saa det er bare dejligt, saa jeg ikke faar for meget til at ligge i bilen/paa motellet.

Jeg vil smutte igen, da jeg skal ud til en biludlejer i NJ, som maaske ikke har noget imod, at hans udlejningsbil smutter omkring Canada. Ellers vil alle vist gerne have deres udlejningsbiler til at blive indenfor USA.

Jeg haaber, I har haft en god tur til Tyskland. Taenk, at Boelle 2 allerede er blevet saa stor, at han selv har laert at tage til udlandet for at lave boellestreger, naar han ikke maa lave flere i DK. Men i sidste ende er det jo nok noget, Store-Boellen har laert ham. De har gemt sig et eller andet sted i Sdr. Trandersvej 45 for at diskutere emnet - maaske ude i braendeskuret???

Jeg vil smutte igen. Jeg er i kvarteret omkring Empire State Building, og det tager noget tid at komme tilbage til Elmwood Park isaer her i myldretiden.

Hav det godt saa laenge.

Kaerlig hilsen Robert

30. juni 2005

Hej alle

I dag har jeg vaeret i Clifton (15 minutters koersel fra motellet) for at booke en anden bil hos Hertz, der maa koere overalt i USA og Canada. Lige nu har jeg just spist paa en tag-selv-restaurant af en slags lige ved Times Square og er maegtig tilfreds i maven. Herefter tager jeg bussen om 1 time hjem til motellet, tager bilen og koerer ovre til Salam for at spoerge, om han kan koere mig, naar jeg skal aflevere min nuvaerende bil og bagefter til Hertz for at hente min nye. Det er kun 20 minutetrs koersel, det maa hans toemmermaend da kunne klare.
Jeg skal aflevere bilen paa lufthavnen i San Francisco om en maaned, sa der er god tid.

Jeg skal lige fortaelle, at jeg har gaet oppe fra Times Square og helt ned til sydspidsen af Manhattan for at se, om jeg kunne komme ud til Ellis Island. Det er den oee, hvor alle indvandrere skulle igennem i gamle dage for at blive sundhedstjekket osv. Det syntes jeg, kunne vaere spaendende at se. Da jeg langt om laenge kom derned, regnede det meget. Faergen var lige kommet ind, og alle turisterne sad paa daekket og ventede paa at komme i land. Da jeg saa, at der var mange, der ventede, lod jeg vaere. Jeg kunne daarligt se mig selv sidde der paa faergen med en gul Ellis Island-reklameregnfrakke paa klemt inde mellem en masse turister, nej tak. Jeg fik rigeligt af turister, da jeg skulle op til Impire State Building. Selv paa Museum Of Modern Art var der saa mange turister og saa meget uro, at jeg kun var der i 15 minutter. De har simpelthen ingen museumskultur herovre. Naar jeg stod og kiggede paa de beroemte malerier ville jeg da ellers gerne have fred og ro til at studere dem ordentlig, men nej. Ungerne loeb og legede, folk stod og snakkede i mobil og personalet raabte til hinanden. Saa det gik slet ikke. Ikke engang Guggenheim turde jeg ikke tage ind til.

I dag har jeg ikke taget saa mange billeder, da det er lidt risikabelt med et dyrt kamera i regnvejr. Men jeg har faaet set meget; de dyre drenge nede paa Wall Street og hippietyperne faa gader laengere oppe ad Manhattan. Der var punkertyperne i Noho og kunstnertyperne i Soho. Det er altsaa saa fedt at vandre fra bydel til bydel og se de pludselige forandringer i miljoeet.

Lige udenfor vinduet stabler de mexikanske 7-dollars-i-timen-arbejdere saekkevis af affald fra dagens forretninger. Det er lige ved at blive moerkt og det regner.

Jeg havde taenkt paa (paa vej herop mod Uptown, at jeg maaske ville ind og hoere jazz inde paa Knitting Factory. Men der var fan'me aflyst i aften. Det var ellers et spaendende navn. Jeg var ogsaa i Village Vanguard, hvor Jarrets Nude Ants er indspillet live. Men orkestret var en kaempe skuffelse. De spillede bare saa daarligt, at jeg gik efter 15 minutter. Det er ved at blive en vane at gaa min vej. 30 dollars i entre og udsolgt, og bandet var bare saa daarligt. Isaer bassisten lavede fejl hele tiden og stod bare og grinte af sit daarlige spil, medens de andre skulede til ham. Og bagefter klappede folk soerme, men det var nok fordi de holdt op med at spille. Det er da New York, jazzens hovedstad, mand.

Nu skal jeg altsaa snart afsted videre i mit faerd. Vaek fra ildelugtende og larmende New York, der samtidig kan byde paa saa meget forskelligt at opleve. Vaek fra tiggerne paa gaden. Vaek fra de triste ansigter. Men ogsaa vaek fra de mange ting, jeg ikke naede at se. Men jeg traenger til at tage et sted hen, hvor der bare er et minimum af lyde omkring mig efter 1 maaned i larm doegnet rundt: fra air-condition-anlaeggene, fra de evigt dyttende biler og uroen paa motellet. Jeg glaeder mig til at saette mig ned ved en stille flod oppe i Canada ligesom den anden da ude for enden af Route 46 ude paa kanten til graensen til Pennsylvania.

Det foerste indtryk, jeg kan huske fra Manhattan var, da skoere Eric (ham der bankede moenttelefonen paa motellet) havde koert mig herind for 20 $ var; KAN MENNESKER LEVE HERINDE? Og svaret er; ja det kan de godt. Mennesker kan godt leve et sted, hvor duerne gaar rundt med misdannede foedder, fordi de bliver foedt af dueforaeldre, der har levet af forurenet madaffald. Er det ikke underligt? Jeg kunne ikke leve herinde, kunne I? Kunne I leve i en uendelig larm doegnet rundt aaret rundt?

Naa, nu er jeg ved at koere paa et sidespor, saa jeg maa nok hellere se at komme over til bussen.

jamen farvel. :o) Rob - hav det godt skraastreg skriver snart igen.

30. juni 2005

Hej venner

Jeg var paa vej hen til Hertz biludlejning i Clifton, da jeg saa en hel masse maend i orange dragter gaa ved en meget tilgroet vejside taet paa motorvejen, der arbejdede med at luge ukrudt og tilskaere store buske. Da jeg kom naermere, saa jeg, at det var faengselsfanger, der lavede straffearbejde under tilsyn af 4-5 svaert bevaebnede politifolk. Der maatte jeg lige stoppe paa den anden sige af vejen, fordi det kunne da ikke passe her i 2005. Men det var det altsaa; 15-20 sorte maend i fangedragter, men dog ikke fodlaenker, der sled i det i 25 graders varme og fugtig hede.
Da jeg holdt paa vejsiden, stod baade politifolk og fangerne og skulede hen til mig. Isaer politifolkene i solbriller saa noget mistaenktsomme ud. Jeg havde som saedvanlig kameraet med, men turde ikke tage billeder. De andre bilister koerte bare forbi, som om det var en ganske naturlig dagligdags ting. Men ikke for mig, og jeg skyndte mig videre, da betjentene begyndte at lave tegn til hinanden og pegede hen mod mig. Det var da alligevel utroligt, for det har jeg da kun set paa film.

En anden sjov/saer ting, jeg laenge har haft trang til at fortaelle om, er mobiltelefon-kulturen her. Nu har jeg jo koert temmelig mange gange med det bus ud til Elmwood Park. Isaer sen fyraftenstid (ca. 20-21-tiden) er sjov, fordi saa er familiefaedrene og moedrene paa vej hjem. Saa er der ellers lukket op for privat mobilsnak overalt inde i bussen. Folk er totalt ligeglade med, at andre hoerer om deres privatsnak og taenker slet ikke paa at daempe sig. Nogen skaendes med konen, andre foerer endog noget meget meget privat intim samtale. Jeg har ogsaa hoert en mand, der truede konen med skilsmisse. Selv den triste klovn var i mobilhumoer i gaar og snakkede hoejlydt samtale med noget familie. Der har vaeret bagtalelser samt en del af de mest kendte afskygninger af den menneskelige natur, der er kommet til udtryk. Der er en noget syret stemning i en bus en moerk aften med slukkede lys ideni bortset fra nogle blaa i gulvene. Det er en slags teater, totalteater hehe.

Nu har jeg jo faaet min nye lejebil, som er en Hyundai Accent lidt stoerre end Kia Rio-en. Saa er jeg ellers klar til Canada. Uha det skal blive saa godt. En mand hos Hertz havde overhoert mig snakke med en ansat og kom hen til mig og sagde, at "there is a lot of nothing out west, wait and see". Jeg svarede "You be ligehappy med that, saa long as I get fred og ro after 1 maaned in Ny Jork Sity med goddam larm doegnet round". Naa pyt med det.

Lige nu sidder jeg det saedvanlige sted naer Times Square og skriver paa det her. Om lidt skal jeg ovre paa den anden side af gaden og have noget godt til maven. Bagefter det er det nok blevet moerkt, saa jeg kan praje en Yellowcab, hvor jeg vil lave videooptagelser ud af vinduet. Det er saa fedt at blive koert rundt herinde i taxi, fordi saa lever byen for alvor op isaer her op til weekenden. Det skal nok blive gode optagelser.

Venner, jeg skriver til Jer, saa ofte jeg kan. Jeg haaber ogsaa, at jeg kan uploade nogle billeder paa min slags hjemmeside paa Pbase.com. Om en maaned skulle jeg gerne vaere i San Francisco. Saa maa vi se, hvor turen saa gaar hen.

Hav en god foedselsdag til dig Peter om nogle faa dage, din halvgamle koeleskabsindianer. Hvornaar var det med dig, Lene? Ogsaa snart ikk'?

Kaerlig hilsen Robert barj.

...og forresten er jeg ekstra glad i dag, fordi jeg har snakket i telefon med min gode gamle ven Lukas.

11. juli 2005

hej venner

tak til dem, der har sendt mail - godt at hoere fra jer

jeg sidder nu nu paa biblioteket i tucumcari i new mexico taet paa graensen til texas og har kun lige 15 minutter til at skrive

jeg har ikke kunnet sende hilsener den sidste tid, for der har ikke vaeret internet noget sted

igaar kunne mobilen heller ikke mere, for der var ikke antenne i naerheden herude i det store ingenting. der stod bare "intet net" eller "kun noedopkald" paa mobilos

jeg har det godt og var igaar halvvejs paa route 66: 1139 miles til hver side L.A. og Chicago og har nu koert 4.500 kilometer og bilen har det glimrende

jeg er ved godt mod trods op til 47 grader i solen forleden i texas paa den store praerie

om nogle dage er det grand canyon og las vegas og videre vestpaa mod Los Angeles, Hollywood og det store Stillehavet

naa, jeg maa videre, for der staar en anden og venter paa at komme til puteren

ps: jeg er helt sort i armene og i hovedet og er ikke til at kende igen

hav det nu godt allesammen med jeres sommerferie eller hvad i nu skal

jeg savner jer ehm de fleste af jer :o) og hils omkring jer

jeg arbejder fortsat haardt paa at uploade nogle af mine efterhaanden 800 billeder, og om ikke andet faar i dem selvfoelgelig at se, naar jeg kommer hjem

knusere fra robert

vejene kalder, men jeg skal tisse foerst

17. juli 2005

Hej alle, ogsaa dem, der har skrevet mails

Nu er min rejse paa Route 66 endt. Det vil sige, at jeg har rejst hele vejen fra Chicago til Los Angeles paa 11 dage. I miles bliver det til over 4.100 miles fra NYC over Boston-egnen over Niagara Falls og saa herud paa 16 dage. Jeg kom ud til Royte 66' s endestation i dag; Santa Monica Pier, der rager ud i Stillehavet, og det var lykkeligt.

Det var en fantastisk befrielse og en meget stor tilfredsstillelse at naa frem og staa der og soppe i Stillehavet og kigge ud over havet, der er saa uendeligt stort. Foelelsen kan ikke beskrives, men skal opleves. Og den er god nok; solnedgang over Santa Monica Boulevard er ubeskrivelig smuk med denne skarpe, men lidt moerke aftensol, der laver de lange skygger hen ovar gaden. Hollywood er noejagtig saadan, jeg havde forestillet mig, selvom jeg ikke har set meget endnu; lidt naesen i sky over de mennesker her, selvom de mange hjemloese staar ved siden af dem og tigger penge.

Jeg overnattede i San Bernardino oest for LA i nat paa et meget billigt og beskidt motel. Da jeg skulle i bad i morges, maatte jeg selv goere badekarret/brusebadet rent. Ejeren ville ikke goere det og gav bare skylden for det til rengoeringsmanden. Bare han i det mindste ville indroemme, at han er en daarlig boss, der ikke holder oeje med, at hans motel er ren og fin efter gaeldende forhold eller-hvad-det-nu-hedder.

Men nu er alt i orden, bortset fra, at en california-girl og jeg koerte ind i hinanden ude i Santa Monica. Godt, at jeg havde en forsikring til saadan en situation. Vi var vist lige gode om det, fordi hun skulle skynde sig at tage en p-plads efter at have krydset en dobbelt-optrukken midterlinie. Jeg havde ikke regnet med nogen i naerheden, men pludselig bang og hun fik en fordentlig bule i venstre side foran. Hun fik nummeret til Hertz, og saa udvekslede vi telefonnumre, som man jo skal i saadan en situation ved hjaelp af en venlig politimand. Synd for hende, for det var en meget ny og meget dyr bil, saa hun tog sig meget til hovedet.

Dagene i Texas, New Mexico og og isaer Arizona var meget barske med varmegrader over 50 i solen derude i oerkenomraaderne. Men jeg holdt ud ved hjaelp af en stor varmedunk ("kuldedunk" i denne situation???) med isterninger i. Air-condition er en fim opfindelse, men hvad gjorde udvandrerne i gamle dage med smaa skrigende unger og det hele????????? Og det i langsom hestefart?? Det var jo kolossale afstande at rejse i under ekstreme forhold.

Jeg maa slutte nu, for ejeren af cafeen her siger, at der er et billigt hotel i naerheden, jeg skal tjekke ud foer alt for sen aften.

Jeg har det godt og er lykkelig at vaere naaet saa langt i min rejse.

Jeg skriver videre i morgen, naar jeg lige har naerlaest min dagn bog for notater.

Anni: ang. ophold i NYC. Find hellere et billigt, men sobert motel i udkanten af NYC med gode busforbindelser ind til Manhattan. Det andet bliver alt for dyrt. Brug Subway meget, da det er billigt og hurtigt og nemt. Og tak for mailen og god rejse. Kh Julemanden.

til alle I andre; god nat eller goddag eller hvad det er.

Kh Robert

14. august 2005

Hej alle

Her en hilsen fra Robert - denne gang fra Warszawa i Polen

Tja, det blev hverken Syd-amerika eller Kina denne gang. Efter jeg havde afleveret bilen i San Fransisco, blev jeg vist temmelig kombineret koere- og rejsetraet. Jeg tog den foerste flyver til Koebenhavn d. 19. juli, da over 8 tusind kilometer on the road i USA havde sat sig i baade ben og hoved. Efter et par dage i Koebenhavnstrup og besoeg hos nogle venner lejede jeg en bil og koerte nordpaa mod Aalborg, da Lukas skulle have foedselsdag ugen efter. Det blev en god tur paa en lille uge, hvor jeg var omkring Odense og Djursland hos nogle venner. Saa naaede jeg frem med foedselsdagsgaven til Store-Boellen (Lukas) paa dagen (hans foedselsdag) med en kaempegave (en Playstation 2 med tilhoerende spil, som vakte en temmelig vild begejstring hos modtageren.

Efter smaa 14 dage i Aalborg-kanten tog jeg mod Koebenhavn, hvor jeg var endnu et par dage, foer jeg tog flyveren hertil i onsdags. Og her er jo dejligt, men det har forandret sig rigtig meget siden jeg sidst var her for 13 aar siden. Jeg har lejet en lille et=vaerelses lejlighed i midtbyen med det hele; tv, koekken, bad og det loese. Der mangler ikke noget og det er biligt!

Det er meningen, at jeg paa onsdag skal saette mod Prag, Bratislava, Budapest, Slovenien, Kroatien og den vej og denne gang med tog.

Det bliver alletiders tur her sidst paa sommeren, hvor det er lidt koeligt om morgenen og varmt om eftermiddagen = lige noget for mig. Det bliver ogsaa dejligt at gense Prag byernes by i disse moderne tider. Jeg var der sidst for over 25 aar siden og jeg er meget spaendt.

Turen til USA har vaeret uforglemmelig og fantastisk. Naar jeg taenker tilbage, var det noget af en bedrift at krydse landet fra Boston-kanten over til LA og op til San Fransisco gennem baade bjerg- oerjen og kysstveje og i alle temperaturer fra koeligt til ekstremt varmt.

Jeg slutter igen, da jeg endnu engang skal have noget god polsk mad med tilhoerende godt oel.

Kh Robert

16. august 2005

Hej alle

Her en sidste mail fra Warszawa, foer turen gaar til Prag i Tjekkiet i morgen med nattog. En saa kort tur med nattog, spoerger I nok. Tja, saadan er det, fordi der ikke gaar andre tog end nattog mellem Warszawa og Prag. Men det er ogsaa mange aar siden, jeg har koert med nattog, saa pyt da.

Har lige vaeret paa een af de utallige fortovsrestauranter og bestilt noget ukendt fra menukortet endnu engang. Det viste sig denne gang at vaere griseskank (noget af det oeverste fra forbenene paa dyret er det ikke?) med champignonstuvning og sennepsovs. Og naar de laver sennepssovs her, saa er det saa staerkt, at det ryger ud af oererne! Saa staerkt, at jeg blev noedt til at skylle ned med 3 glas roedvin. Nu er det ikke helt gastronomisk korrekt med roedvin til sennepssovs, men jeg fik da slukket branden mellem oererne. Til gengaeld er mit ufejlbarlige indre kompas (paa dansk: stedsans) ude af funktion pga. den ellers udmaerkede roedvin. Jeg er helt stolt over, at jeg kunne finde vej her ovre til inernetcafeen halvvejs hjemad. Hvis jeg ikke kan finde hjem, maa jeg jo tilbage til restauranten, og saadan nogle har heldigvis laenge aabent her.

Ellers har Warszawa vaeret en behagelig oplevelse. Helt anderledes fra Manhattan, hvor alle ser saa sure ud. Her er folk glade og har skinnende oejne, hvis I kan forestille Jer det. Saadan nogle oejne havde Lukas, da han lige havde pakket sit Playstation 2-gave ud til sin foedselsdag. Isaer er folk her glade for at vaere ude gaderne om aftenen; slentre rundt, haenge ud paa cafeerne og sidde paa restauranterne.
Cafeerne er et helt kapitel for sig. Det er saa hypermoderne og chic og ret smart. Kan I forestille Jer de urgamle bygninger fra fortiden med ekstremt hoejt til loftet, som de indretter paa deres helt egen maade. Nogle ret raat og intet gjort ved; naesten bare at stille en bar op med bord og stole. Andre i storslaaet og dyr parisisk stil, arkitekttegnede og det hele. Og saa har de det der saa supergode polske oel, der er saa billigt saa billigt og saa godt saa godt.
Hvis Warszawa ikke virkede helt saa forsoemt og saa saa slidt ud, ville det med sine enormt brede boulevarder vaere det nye Paris. Paa den anden side har det sin charme at moede hypertjekkede nyrige polakker i dyrt modetoej paa gaden, og bagefter dem gaar der en fattig bonde, der lugter af stald. Det finder man sgu da ikke i Vesten nogen steder, vel?

Naa, jeg vil proeve at finde hjem, inden det bliver moerkere end moerkt.

Kan I have det godt. Jeg vil til Tjekkiet og tjekke Prag ud.

:o) Rob ps skriver snart igen

26. august 2005

Hej venner og andre

En lille hilsen fra Robert fra Byernes By (naest efter Amsterdam ikk osse Anni?); Prag! Her er virkelig saa skoent saa skoent! Det har sandelig forandret sig rigtig meget, siden jeg sids tvar her i 1978 hvidkaal.

Jeg havde en spoejs oplevelse her til morgen. Vores meget soede vaertinde var inde med morgenmad og sagde, at check/out time var 10.00. Jeg svarede, at det foerst var i morgen, men hun begyndte at insistere, at det i dag var fredag d. 26.! Og jeg var overhovedet ikke klar til check-out time!
Paa mit ur stod der 25., saa hun fik mig hevet ud i koekkenet og viste mig vaegkalenderen, og den var god nok. Der var kun 1/2 time til kl. 10, saa jeg blev noedt til at sige, at jeg gerne ville blive een nat mere. Og det havde hun jo ikke noget imod og jeg heller ikke. Saa det bliver til een dag mere i Prag.

Men ellers har jeg nydt min uge i Prag i fulde drag og set alle de steder, som jeg har planlagt at se paa vej hertil.

En lille indvending skulle lige vaere, at byen i den grad er blevet til en turistby. Det vrimler med dem overalt og selvfoelgelig i den gamle bydel og Karlsbroen isaer. Souvenirbutikkerne er overalt i den gamle bydel.

Saa jeg gjorde som jeg skulle; tog den naermeste metro til endestationen og kom ud til de steder, hvor der absolut ingen turister er; nemlig forstaederne, hvor de almindelige mennesker findes. Og jeg elsker det der med at tage en tilfaeldig bus eller metro og ende et totalt ukendt sted hen.

Lige nu sidder jeg paa netcafee i midtbyen paa vej hen for at koebe billet til Bratislava i Slovakiet, hvor jeg vil vaere i et par dage, foer turen gaar videre til Ungarn, Slovenien, Kroatien, Albanien og forhaabentlig Graekenland til slut.

Jeg maa lige se at slutte nu, for taenkt hvis billetterne er faa til toget til Bratislava.

Hav det godt saa laenge :o) Robert

28. august 2005

Hej alle

Her en hilsen fra Robert i Budapest i Ungarn.

Kom hertil omkring middag, og nu er kl. foerst paa aftenen.

Var een dag i Bratislava i Slovakiet, hvor jeg kom igaar midt paa dagen. Jeg gik lidt rundt i den flotte by indtil foerst paa aftenen. Jeg havde glaedet mig til at opleve byen naeste dag; tage en masse billeder og maaske male lidt med mine vandfarver. Men hvad var nu det i morges det silede ned i laarfede straaler. Saa der var ikke andet for at pakke sammen og tage hen til banegaarden og koebe billet til Budapest, saa jeg lige saa godt kunne bruge regntiden paa at sidde i et tog og komme lidt videre sydpaa.

Og forresten kom jeg forbi et skilt foran en restaurant i aftes i Bratislava - noget med eksotiske retter. Jeg gik ind og studerede menukortet lidt. Det startede meget uskyldigt med oksekoed, gris osv. Men saa kom snegl, fasan, krokodillekoed, froelaar, zebra, kaenguru, kamel og til slut klapperslange. Hmmm, taenkte jeg, hvorfor ikke? Og vupti havde jeg bestil grillet klapperslange. Og jeg siger Jer det smagte himmelsk! Meget fyldte det ikke, men smagte himmelsk. Der var en herlig brun sovs til og smaa kartoffelkugler samt lidt pasta og salat. Smagen kan ikke beskrives over internettet, men skal proeves.
Jeg havde faktisk planlagt at tage derhen igen i dag for at proeve krokodilleboefferne, men regnen forhindrede det altsaa.

Men nu sidder jeg altsaa her i Budapest overfor den oestlige banegaard og skal lige studere byen lidt, foer jeg finder noget at spise. Hvis det er krokodilleboeffer, tager jeg det altsaa!

Har ogsaa lige studeret lidt turistbrochure, og der er vist utroligt meget at se i denne fantastiske og historiske by paa graensen til det oestligste Europa og og naesten Tyrkiet.

Naa, nu vil Rob ud i byen for at se, om de skulle have lidt krokodille et sted.

Hav det godt alle, til vi hoeres igen.

Kh Robert

31. august 2005

Hej Boellerne & Co.

Saa Lukas har faaet en svaerere bog? Han har jo ogsaa altid vaeret en kvik dreng. Og Boelle 2 er god til at gaa i bad? Saa er der een ting mere, han er god til foruden at spise, sige traktor, dyne osv. Alt lyder jo det at vaere i sin skoenneste orden.

Det gaar godt med mig her i Budapest. Byen er skoen, men vist lidt farlig om aftenen, for saa kommer jo de prostituerede og smaatyvene frem. Jeg gik tur med Anna og Lucie fra London (som jeg moedte i Bratislava for nogle dage siden) i aftes. Allerede ved 8-tiden vile de gerne hjem, da de ikke var trygge mere. Jeg havde ikke lyst til at gaa ude laengere heller, saa jeg fulgte dem hjem til deres hotel og tog selv hjem med taxa.

Jeg er jo flyttet ind paa vandrerhjem i midtbyen, og det er alletiders. Saa sidder alle interrailerne ude i baggaarden og hygger sig om aftenen, og det er saa skaegt at moede alle mulige unge fra alle lande.

Idag er jeg alene, da de Lucie og Anna ville ovre til en beroemt plads. Men jeg sagde, at der nok var for mange turister. Bagefter skulle alligevel ud at spise sammen med andre, saa jeg tusser lidt rundt i byen idet gode men lidt for varme vejr.

Jeg er selv paa vej ovre for at hoere noget om billet til Zagreb eller i den retning. Anna og Lucie vil til Venedig, medens jeg gerne vil laengere sydpaa. Men hvis jeg har raad senere, har vi aftalt at moedes i London i loebet af efteraaret.

Jeg vil slutte nu, for de er lang koe bag mig, der gerne vil komme til.

Hils Lukas og sig, at han er meget dygtig i skolen - og jeg savner ham og Boelle 2.

Kh Robert

3. september 2005

Hej alle

En hilsen fra mig i Zagreb i Kroatien. Jeg kom i gaar eftermiddag med tog fra Budapest, Ungarn. Der var utroligt lummervamt omkring de 30 ved ankomsten.

Det var nogle dejlige dage i Budapest, hvor jeg efter at have indlogeret mig (vistnok i soendags) skulle moedes med 2 piger fra London, som jeg havde moedt i Bratislava, Slovakiet, et par dage foer.
De boede privat hos nogle venner, og jeg boede tildels paa et billigt hotel og vandrerhjemmet i midtbyen i Nyaar Utca paa Pest-siden. Budapest er jo 2 bydele; Buda og Pest, som har giftet sig. Naesten ligesom Aalborg-Noerresundby, ikk :o)

Lucie og Anna fra London ville meget gerne se de beroemte steder, hvor jeg var lidt tilbageholdende, da der selvfoelgelig var mange turister de steder. Men vi fik da set nogle flotte steder og var ude at spise og gik paa bars om aftenen.

Da jeg skulle skifte vaerelse paa vandrerhjemmet (p.g.a. andres reservation af min seng), kom jeg til at dele vaerelse med en mand fra Serbien, der var meget traet. Han hed Andree eller saadant og var rejst derfra og til Budapest om natten med tog i mange timer og gik direkte i seng omkring middag. Da jeg kom tilbage om aftenen, var han frisk som en oern og ville i byen og fik overtalt mig til et par oel.
Vi endte paa en larmende fortovsrestaurant i og sad og snakkede. Han fortalte lidt om sin fortid osv. Han spurgte om min alder og syntes, jeg holdt mig godt. Jeg spurgte om hans fik et chok, da han svarede 25! Han lignede een paa omkring 50! Han sagde, at han var begyndt at passe lidt paa sig selv, fordi han "eller ville doe ung", som han sagde. Vi snakkede lidt videre og drak lidt mere, og pludselig var der en masse vest-afrikanere, der larmende satte sig ved bordene omkring os. Saa laenede Andree sig lidt frem og sagde stille, at de maend var mafia. Og pludselig fortalte han alt om den lokale og de udenlandske mafiaer i byen. Han vidste alt om, hvordan de solgte stoffer og hvidvaskede "dirty money". Han fortalte i detaljer om, hvordan de modtog stoffer fra oesten og sendte det videre til Vesten.
Jeg fik mere og mere fornemmelsen af, at han selv var med i noget miljoe som saadant. Jeg tror nok, jeg fik det lidt bekraeftet, da han sagde, at han var paa vej til Moskva "on duty" som han sagde, men ville ikke svare, da jeg spurgte om, hvilken slags forretning det drejede sig om.
Han var noget laset og virkede usoigneret og skilte sig selvfoelgelig meget ud fra alle interrailerne paa vandrerhjemmet.

Det var ellers noget af et spring at moede saadan en mand efter at have vaeret sammen med de 2 piger fra London, der ustandseligt kiggede i deres Lonely Planet-boeger (ioevrigt ellers udmaerkede engelsksprogede rejseboeger).

Efter jeg havde indlogeret mig paa vandrerhjemmet gik jeg ud i byen for at spise lidt og luske lidt rundt vanen tro. Efter et par kilometer i een retning ud fra centrum af Zagreb blev jeg toerstig og gik ind paa en bar, der saa noget snusket og gammelt ud. Bartenderen var en venlig aeldre herre, der praesenterede sig ved navn. Jeg bestilte lokalt oel. Han spurgte, hvor jeg kom fra. Han lo pludselig hoejt, da jeg svarede Danmark. Ork, han havde vaeret der flere gange som ung, og fik julelys i oejnene. Det viste sig, at han var en gammel landsholdspiller i fodbold og havde spillet overalt i Europa som ung. Han havde en gammel og aldrig rusten kaerlighed til Koebenhavn og isaer Tivoli. Sa blev han jo nostalgisk og begyndte (paa ganske udmaerket engelsk) at fortaelle om gamle dage med gutterne fra landsholdet. Som han fortalte videre, blev han toerstig og gav en omgang. Jeg tror vi sad der det meste af en time, hvor han bare fortalte og fortalte, og det var meget meget hyggeligt. Han kaendte navnene paa Laudrup´erne og Elkjaer.
Da jeg skulle gaa, fik jeg den idee at give han noget fra Danmark. Jeg stak haanden ned i rygsaekken og fiskede en kuglepen, som jeg havde med hjemmefra og gav ham den. Han blev saa lykkelig og glad, for saa havde han sin "lucky pen" (som han sagde), naar han skulle spille tips!

I morges har jeg indlogeret mig for endnu en nat paa vandrerhjemmet, saa jeg har hele dagen i dag til at slendre rundt i denne meget varme og lumre by MEN bestemt meget flotte by.

I morgen er det Ljubljana i Slovenien. Ellers gaar det sydpaa herefter, hvor jeg igen skal moedes med Lucie og Anna i Dubrovnik om nogle dage. De kommer med faerge ovre fra Italien.

Jeg smutter ige, for mig mave siger vi skal ud at have noget at spise.

Hav det nu godt og hygge!

:o) Rob

4. september 2005

Hej alle

Foerst tak til dem, der sender hilsener, og som jeg ikke lige kan svare her og nu.

I dag kom jeg til Ljubljana i Slovenien og sidder lige nu paa netcafee i den gamle bydel med udsigt ned til floden, der gaar gennem byen. Og der er virkeligt skoent her; godt vejr og rimeligt varmt her sidst paa dagen. Den gamle bydel er utroligt flot med masser af atmosfaere.

Har lige vaeret paa kunstudstilling i det nationale kunstmuseum og saa paa moderne slovensk kunst. Isaer var jeg helt vild med, ja gaet engang, fotografierne. Det er dygtige unge med vild moderne kunst, hvor naesten alt er brugt og aabenbart er tilladt.

Foer det var jeg oppe ad den ene side af byen lidt op ad bakke og inde paa International Center of Graphic Arts, som var jaevnt hen kedeligt. Men entreen var da gratis og udsigten himmelsk fra udstillingslokalet.

Igaar var meget begivenhedsrig i Zagreb pga. 2 haendelser. For det foerste var jeg paa vej op i den gamle bydel og fik oeje paa en aeldre kvinde, der sad ved kirkepladsen. Hun var meget beskidt og aabenbart hjemloes. Jeg henvendte mig til hende efter hun havde set mig lidt an. Hun kunne en del engelsk. Hun var flygtningfra Serbien og udstoedt i Kroatien, som hun sagde. "Saadan behandler de os - som hunde", sagde hun.

Hun havde undervist lidt i engelsk paa en skole mange aar siden. Hendes hjem laa bagved hende; en stor papkasse. Andre hjemloese kom hen og rodede i papkasen, men hun var ligeglad.Trods sin tilstand var hun i godt humoer i den lune sommeraften. Hun sad og gnavede med stor besvae i en majskolbe med sin tandloese mund.

Hun kunne godt lide mine venlige oejne og bad mig om at finde mig en smuk kvinde i Kroatien at gifte mig med nu da jeg var her, da hun fandt ud af, at jeg var ugift. Hun sad og pegede nogle smukke kvinder ud for mig ude i menneskemaengden.

Hendes haender var noget arrede, og det skyldtes en bombe, sagde hun. Hun havde vaeret i Amsterdam for at faa lavet skaderne. Hun hev op i aermen og viste mig flere ar. Hun var utroligt venlig og aaben og jeg kunne lide hende.

Vi havde nok siddet der i over en time, da jeg kom i tanker, at jeg sad der og manglede ingenting og sad sammen med et menneske, der intet havde. Resolut hev jeg min tegnebog og gav hende 100 lokale penge. Hun blev overrasket og glad og skyndte sig at gemme pengesedlen hurtigt ind under toejet (en vane blandt hjemloese, da andre ellers tager pengene fra hende). Hun gestikulere lidt og pegede paa en koebmand paa den anden side af gaden og rejste sig. Hun gjorde tegn til, at jeg skulle vente.

Efter et kvarter kom hun tilbage med en pose med broed, et par poelser, noget paté-lignende paaleg og en brugt plastickniv samt en oel. Hun spiste og spiste, medens hun savlede og snakkede paa een gang.

Det bedste af det hele var, at da hun havde spist faerdigt, stak hun haanden ned i plastposen og hev op en pose...... vingummi!!!!!!!! Fruen havde vaeret sliksyg i umindelige tider!!!!!!! Den foelselse kendte jeg godt og forundte hende denne handling. Humoeret var hoejt, da hun skyllede efter med en taar oel.
Det var det bedste, der havde heandt mig paa denne rejse, taenkte jeg, da jeg sagde farvel og gik.

Den anden haendelse var, jeg jeg paa vej in paa en cafee moedte 2 japanere i 40-erne (et aegtepar), som jeg havde moedt paa vandrerhjemmet tidligere.
De 2 er paa vej jorden rundt paa elektriske motorcykler, der kun kan koere 50 i timen!!!!!!! De var startet maj sidste aar i San Fransisco og krydsede USA paa 5 maaneder. I aar var de startet i Spanien eller Portugal og var paa vej ned mod Syrien. Herefter og indtil marts 2007 var det Sydafrika, Oestasien og Australien. En helt fantstisk tur, de to havde begivet sig ud paa. Og her gik jeg og troede, at mit faerd paa Route 66 var noget specielt! Nae nae.
De var meget meget soede mennesker og ville saa gerne hoere mere og mere om Groenland. I loebet af 2-3 timer fik de alt at vide, tror jeg, og jeg ved, at de allerede er paa vej derop i deres hoveder. De var saa forelskede i Groenland, at de spurgte og spurgte.
Vi snakkede om loest og fast og talte meget meget godt sammen og blev meget gode venner. Jeg inviterede dem til Aalborg engang, da de absolut maa se Skagen en skoen sommeraften, som jeg sagde til dem. Lige saadan blev jeg inviteret til Tokyo, naar de kom hjem engang.

Efter en uforglemmelig aften tog vi hjem til vandrerhjemmet og sagde vemodigt farvel, og vaek var de.

Jeg var i dag paa den flottest taenkelige togrejse i Europa; fra Zagreb til Ljubljana. Det er altsaa en skoen tur langs en stor flod det meste af vejen gennem dybe slugter og smaa landsbyer op ad bjergene i bragende godt vejr.

Jeg vil til at slutte, for der staar som saedvanlig en del mennesker og tripper for at komme til at bruge puteren.

Hav det godt til jeg skriver igen. Jeg maa lige sidde ved floden med en kop oel efter saadanne gode oplevelser.

:o) Rob